top_triple_8

Executive Coaching

Executive Coaching er for den erfarne leder, som ønsker individuel coaching i forhold til konkrete, personlige og arbejdsmæssige udfordringer.

Bliv udfordret på din lederstil, både personligt og professionelt - og opnå større personlig handlekraft.

Vi tilbyder et intensivt coaching forløb, hvor vi anvender effektive coaching værktøjer og personanalyser, målrettet de ledelsesmæssige og forretningsmæssige udfordringer, du oplever i din hverdag.

Med udgangspunkt i din nuværende lederstil, kompetencer og handlemønstre, opstiller du mål og handlingsplan for processen. Du får mulighed for at arbejde med specifikke ledelsesmæssige problemstillinger, som kan forbedre din personlige præstationsevne og effektivitet i lederrollen, så du opnår nye handlemuligheder.

Vi anvender målrettede personanalyser som bl.a. KP 360° lederadfærdsanalyse og KP-Personlighedstest, som afdækker lederidentiteten, herunder parametre som gennemslagskraft, kommunikation, resultatorientering og målrettethed. Testen giver mulighed for refleksion i forhold til egen lederrolle og sætter fokus på styrker og udviklingsmuligheder.

Læs mere om:

button-orange KP Personprofil
button-orange Leder- og Talentudvikling