|
Vi indgår i tætte samarbejdsrelationer med udvalgte udbydere at testværktøjer og analyser på det danske marked, som bidrager væsentligt til, at vi kan tilbyde vores kunder professionelle, veldokumenterede og målrettede udviklingsprocesser, coaching- og rekrutteringsforløb.
Læs om testværktøjer her:
KP Test
Discover Personanalyser
SHL Omtanketest
KP Test Consensus anvender erhvervspsykologiske testværktøjer fra Kjerulf & Partnere, som er en af vores vigtige samarbejdspartnere. Kjerulf & Partnere har udviklet en række veldokumenterede testværktøjer i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet. Consensus er certificeret bruger af KP personprofil, KP Explorer personprofil, KP Handlekrafttest og KP 360° adfærdsmåling.
KP profilerne er markedets eneste konstant opdaterede og dansk udviklede erhvervspsykologiske tests, hvilket betyder, at normen hele tiden er ’frisk’ og stemmer overens med virkeligheden. Testværktøjerne er baseret på dansk arbejdskultur og et omfattende statistisk dansk materiale. Det betyder, at kandidater bliver bedømt ud fra normer og samarbejdsformer, der er gældende i Danmark.
KP Personprofil Consensus anvender KP personlighedstest, når der er specifikt behov for detaljeret viden om den enkelte kandidats personlige ressourcer. Testen kan især anvendes ved vurdering og rekruttering, i coachingforløb og personlig udvikling. KP personprofilen er en af de mest anerkendte og træfsikre personanalyser på markedet. Den måler effektivt på ressource- og udviklingsområder indenfor fire hovedområder og 22 personlighedstræk, herunder dynamik, resultatopnåelse, sociale relationer, tænkestil, stress håndtering, empati og ansvarsforvaltning.
KP Explorer personprofil KP Explorer er en lettere version af KP personprofilen. KP Explorer undersøger relevante dele af personens menneskelige ballast. Lige fra det umiddelbare udtryk til et indtryk af potentialet. KP Explorer måler på tre hovedområder: Personlig stil, arbejdsstil samt samarbejds- og ledelsesstil. De 14 personlighedstræk der måles på, er udvalgt i samarbejde med danske HR-chefer med ét mål for øje: At gøre KP Explorer til et enkelt og anvendeligt testværktøj ved rekrutterings- og coachingforløb.
Discover Personanalyse Consensus er certificeret bruger af DiSC- personanalyser, som udbydes på det danske marked af virksomheden DISCOVER. Vi har et nært samarbejde med DISCOVER, idet vi målrettet anvender udvalgte DiSC værktøjer, herunder DiSC personprofil, DiSC Lederskabsprofil og DiSC Coachingprofil til at understøtte vores arbejde med udvikling af ledere og medarbejdere.
DiSC Personprofil DiSC Personprofil er en adfærdsanalyse, der giver indsigt i egne og andres adfærdsmønstre samt øget bevidsthed om egne og andres motivationsfaktorer. Den tager udgangspunkt i de generelle fortolkningstrin Dominans, Social Indflydelse, Stabilitet og Competence og giver en beskrivelse af 15 klassiske adfærdsmønstre samt bl.a. lederstil og salgsstil.
DiSC Salgsstil DiSC Salgsstil er en adfærdsanalyse, der anvendes i forbindelse med vurdering af en medarbejders salgsstil og tilgang til salgets faser. Analysen viser hvilke styrker og udviklingsområder medarbejderen har, set i forhold til konkrete kundeprofiler, og giver dermed mulighed for udvikling af bestemte adfærdstræk igennem coaching og træning.
DiSC Lederskabsprofil Konceptet Personligt Lederskab giver lederen indsigt i faldgruber i egen lederstil og gør det muligt målrettet at udvikle egne lederegenskaber ud fra den konkrete situation og medarbejdernes indstilling og adfærd.
Profilen giver en beskrivelse af nuværende lederstil set i forhold til ønsket lederprofil. Analysen giver et billede af personens lederskabsprofil målt på 4 områder; Karakter, Interaktion, Analyse og Resultat.
DiSC Coaching Profil Coaching Profilen er relevant i situationer, hvor vi arbejder med at udvikle den enkelte leders evne til at implementere coaching som en del af lederrollen, bl.a. i forbindelse med udviklingssamtaler, konfliktløsning og personlig udvikling af medarbejderne. DiSC Coaching Profil hjælper lederen til at forstå medarbejderadfærd samt at arbejde målrettet med et konkret coachingværktøj, som kan hjælpe medarbejderen videre i retning af nye mål og handlemuligheder.
DiSC Kundeprofil Vi anvender DiSC Kundeprofil i forbindelse med salgsudviklingsprocesser hos virksomheder, hvor målet er at skabe professionelle og nære kunderelationer og øget mulighed for vækst. Kundeprofilen viser en given kundes psykologiske motivation i forhold til, hvordan kunden ønsker at blive mødt og forstået af sine omgivelser. Profilen indeholder dernæst en handlingsplan for, hvordan salgsorganisationen planlægger salgsmøder med udgangspunkt i kundernes behov og motivationsfaktorer.
SHL Consensus Search samarbejder med SHL Danmark, som er en af verdens førende udbydere af metoder til objektiv erhvervsrettet personvurdering.
Vi anvender SHL’s omtanketest i forbindelse med rekruttering på følgende områder:
- Numerisk data analyse - Verbal vurdering - Numerisk kritisk vurdering - Verbal kritisk vurdering
Testene er normative og vælges ud fra specialist eller leder niveau.
Numerisk omtanketest måler evnen til at forholde sig kritisk og statistisk til numerisk datamateriale og træffe korrekte beslutninger under tidspres. Testen stiller krav til et vist niveau af matematiske færdigheder, men er primært aflæsning af tabeller og diagrammer.
|